Henrik Ibsens skrifter

Igår modtog jeg ​ din mammas brev og skriver denne gang til dig. Hun siger at hun føler sig meget mat og træt hver dag hun har ​badet, så at hun ikke kan læse og vanskelig nok skrive breve. Nu vilde jeg gerne vide om denne afslappende virkning er noget, som skal så være, noget, som er forudsét og forudsagt af lægen og som ikke foruroliger ham? I modsat fald synes jeg at det må betragtes som et tegn på at badene ikke ubetinget passer for hende. Men herom kan jo jeg på ​frastand ikke dømme; jeg fremkaster kun mine betænkeligheder og håber at du snart giver mig nærmere oplysning om sagen. Selv bør hun visstnok ikke skrive herom og foreløbig kanske ikke om noget andet heller, da dette for tiden anstrænger hende så meget.

Det glæder mig særdeles at du dernede arbejder ufortrødent på ​din bog. Hvem véd om du ikke bringer manuskriptet i fuldt færdig stand med tilbage? Jeg har to gange talt med ​ John Lund om den påtænkte ​henvendelse til stortinget. Det er hans og ​ Qvams mening at professorer og måske også andre bør være med at underskrive forslaget. Men jeg må give dem ret i at det vilde være utilrådeligt at foretage noget skridt på det nuværende tidspunkt. Det vilde ikke nu være muligt at skaffe gehør for nogetsomhelst andet end ​de storpolitiske sager. Inden de forskellige venstregrupper, og inde i disse, råder der den ​heilloseste forvirring og splittelse. ​Appanagerne bliver sandsynligvis bevilgede. Men hvilket ministerium der sidder om 14 dage, det er der nok ingen, som véd. Og derom drejer sig alle politikernes tanker og intriger nu for øjeblikket. Skulde således forslaget ikke blive fremsat iår, så er jo dette ikke nogen livssag for dig. ​Vi er da nu så vidt godt situerede at du nok kan vente til næste session. Og i mellemtiden kommer vel din bog ud. Deri vil forhåbentlig frembyde sig endnu en støtte for sagen.

Jeg har havt besøg af et par meget elskværdige udlændinger. Først af den ungarske romanforfatter Giula Pékar og senere af en fransk ​ greve de Contades. ​ Grev og grevinde Prozor har også været her en halv dags tid, ​denne gang på tilbagerejsen til Petersborg. ​ Fru Åkerman kommer om nogle dage; ​ ministeren er nok ikke med. ​Professor Gude og familje har jeg været sammen med. De tilbringer sommeren her i omegnen. Turister er her i uhyre mængde. ​Et rejseselskab på 40–50 personer bragte mig nylig stormende ovationer udenfor Grand Hotel, en østerrigsk ​feldmarschalløjtnant var anfører.

Du må sige din mamma at hun under ingen omstændigheder bør vende tilbage hertil forinden jeg har meldt hende at ​den nye bolig står færdig. Skulde hun komme midt oppe i flytningen og få med al den besvær at gøre, så turde let den tilsigtede virkning af badekuren gå tilspilde. Og jeg grejer mig så udmærket godt alene. Hvis hun, når hun er kommen hjem, absolut vil opsige ​pigen, så får hun jo gøre det. Jeg betaler hende da et ​fjerdingårs løn og dermed er sagen afgjort. Men noget ​formynderskab over mig, af fru Lie eller andre, så længe jeg er alene i huset og må råde alene, – det tåler jeg ikke. Jeg håber at du af al magt støtter disse mine ​forestillinger. – ​Indlagte fotografi er til prinsesse Altieri.

Hils din mamma og ønsk hende alt godt. Dig selv ligeledes. Din hengivne p.